Jeg har aldrig været rødstrømpe. Det var ellers lige præcis min generation, som iført røde strømper (måske) og overall (måske) gjorde kampen for kvinders ret til præcis al den plads, som deres andel af menneskeheden berettiger dem til.
Jeg syntes og synes, at det bør være det mest logiske af alt i verden, at menneskers rolle i samfundet afgøres af deres lyst og evner til at bidrage, ikke af deres kromosomer. Jeg bildte mig i mange år ind, at sådan fungerede det også for mig. Men siden har eftertanke fortalt mig, at nej – også jeg i nogle situationer blev sat tilbage og kørt ud på sidespor, alene på grund af mit køn.
Jeg er ikke blevet feminist på mine gamle dage. jeg forbinder stadig noget sekterisk og småfornærmet mandefjendsk med ordet, selv om jeg gang på gang får at vide, at det er misforstået.
godt, så. så siger vi det. Og slår, uanset retorik, et slag for kvinders plads. fysisk og i overført betydning. Som her i min klumme i Nordjyske i februar 2022.
