For første gang har jeg nu hængt akvareller op i en udstilling! Det er meget underligt.
Men fra i morgen, tirsdag den 15. marts og fire uger frem, hænger 20 af mine små billeder på min stamcafe, Ma Petite France i Nørregade 6, lige om hjørnet fra, hvor jeg bor. Vi hængte dem op i går på cafeens lukkedag.
Der hænger 10 billeder med motiver fra Frankrig og 10 med motiver fra Aalborg. At det blev sådan, jeg valgte ud, er Majkens ide. Majken og Christian ejer cafeen, hvor der tidligere blev udstillet nogle fine, små akvareller, som en af deres unge ansatte havde malet. Dengang spurgte jeg for sjov, om jeg skulle være den næste udstiller? Og Majken slog til!
Så hang jeg nærmest på den. Men da jeg fandt ud af, at jeg kunne købe billige skifterammer i Ikea, og Majken altså foreslog at spille på stedets dobbelthed af Frankrig og Aalborg, er udstillingen så blevet en realitet.
Jeg har tegnet siden 2007, og jeg har malet akvarel siden sommeren 2013. Jeg begyndte meget forsigtigt efter et ophold på Odder Højskole, hvor jeg tilbragte en uge på et tegnekursus. Mit hold var blandet, og det blev også undervist i akvarel. Jeg kiggede med, og da læreren kunne tilbyde os at købe kvalitetspensler til spotpris, investerede jeg i sådan en og tænkte, at nu kunne jeg da sætte mig derhjemme og prøve, sådan som akvarelmalere fra mit faste tegnehold på Thorvaldsens Museum så ofte havde opfordret mig til.
Da jeg kom hjem og fik købt nogle akvarelfarver og noget ordentligt papir, gik det op for mig, at det var svært, det her! Og at jeg nok hellere måtte se mig om efter nogen, der kunne lære mig noget teknik!
Jeg var heldig og fandt Gitte, som drev en lillebitte maleskole på Sølvtorvet ti minutters gang fra, hvor jeg boede på Østerbro i København. Der var lige plads til en mere på holdet, hvor jeg kom til at gå, indtil jeg flyttede til Aalborg fire år senere.
Gitte hjalp mig i gang med at arbejde fornuftigt med akvarellerne. Og da jeg ret kort tid senere ved skæbnens tilfældigheder fik forærende en hel masse papir, pensler, farver, bøger og hva-ved-jeg af en fjern bekendt, hvis akvarelglade mand var død, var det slået fast, at akvarel var min fremtidige hobby.
Jeg tegner stadig. Men nu i høj grad som del i akvarelarbejdet. På en dejlig malerejse til Italien viste min lærer, Niels, hvordan han brugte fine vandfaste tuschpenne til at skitsere motiverne med – det har jeg stort set gjort lige siden.
Bortset fra, at jeg ikke holder mig til at skitsere! Jeg går som regel meget systematisk til værks, når jeg – som ved næsten alle mine akvareller – omsætter egne fotos til maleri. Jeg har erkendt, at jeg har meget svært ved at fastholde perspektiv og proportioner på fri hånd, så jeg begynder mine billeder med et hav af hjælpelinjer og opmålinger, så motivet kommer ordentligt på plads og ikke vælter planløst rundt på papiret. Jeg begynder med blyant og trækker efterhånden blivende linjer op med tuschpennen (nummer 0,1)!
Jeg maler som nævnt stort set altid efter egne fotos. Jeg har en stor motivbank i form af mange års digitale feriebilleder, som jeg trak på i de første år. Jeg printer dem ud i A4-format. Til at begynde med malede jeg på A3, for det er det, maleskoler sætter akvarelbegyndere til, har jeg fundet ud af. Men jeg fandt hurtigt ud af, at A3 fylder og er bøvlet at opbevare, og skal man som jeg måle og måle og måle, er det ulig meget lettere at oversætte et udprintet A4-motiv en-til-en til akvarelpapiret. Hvorefter det færdige resultat kan lægges i standard plastlommer og arkiveres i standard ringbind!
Efter at jeg er begyndt at male akvarel, og især efter at jeg er flyttet til Aalborg, har jeg bevidst set efter og fotograferet akvarelegnede motiver, når jeg bevæger mig rundt med lommekamera eller mobiltelefon som bestandig ledsager. Så min efterhånden fyldige samling af akvareller fra den store verden er blevet suppleret af en efterhånden lige så stor eller større samling af hjemlige motiver.
Der har ofte været nogen, som spurgte mig, om jeg ikke skulle udstille? Svaret har altid været nej. Jeg vil sådan set gerne vise mine billeder frem, men jeg orkede ikke tanken om at skulle ramme dem ind. Og ordentlig indramning er i øvrigt tæskedyr!
I stedet for fik jeg for nogle år siden min gode og teknikkyndige ven Frank til at lave en hjemmeside til mig. Og her har jeg i nogle år med mellemrum lavet opslag med akvareller, som jeg – især via Facebook – har inviteret folk til at se. Det har været ret hyggeligt, og jeg fortsætter med at lave sådanne opslag, måske lidt sjældnere end til at begynde med. Men der er altid åbent i galleriet Bluhmes verden på www.katebluhme.dk.
Da jeg flyttede til Aalborg, måtte jeg forlade mine to dejlige hold, tegnerne hos Henrik på Thorvaldsen og malerne hos Gitte, nu i Øster Farimagsgade. Men en møde med min kusine Kirsten, som jeg kun har haft sporadisk forbindelse med, siden vi var børn, har bragt mig videre. Hun skulle flytte til København ganske kort tid efter, at jeg var flyttet til Aalborg – det vidste vi begge fra Facebook. Og så aftalte vi at ses i den korte tid, vi igen begge skulle bo i vores fælles barndomsby.
Og vi aftalte, at Kirsten skulle besøge mig en eftermiddag – det blev så en dag, hvor hun ville komme direkte fra sit akvarelkursus!
Thi sådan et frekventerede hun. I regi af FOF og ganske tæt ved, hvor jeg nu boede! Hun anbefalede mig varmt at melde mig der. Det gjorde jeg – til gengæld anbefalede jeg min meget tegnedygtige kusine at finde frem til Thorvaldsen, når hun kom til København, og det ved jeg, at hun gjorde.
Men nu går jeg altså på akvarelkursus i Aalborg hos Peter, som fortæller, at han aldrig har haft en elev, der valgte så besynderlige akvarelmotiver som jeg! Og han har trods alt undervist i 40 år. I den første tid prøvede han at protestere mod mine valg. Det er han holdt op med. Nu siger han, at nej, han ville aldrig selv vælge den slags motiver, og han fatter ikke, at jeg gør det, men han konstaterer nu, at det jo for det meste ender godt! Og så bistår han gerne med gode råd undervejs.
Jeg fik, da jeg flyttede ind i min lejlighed her i Aalborg, indrettet mig sådan, at der er plads til at male og tegne, når jeg har lyst! Der skal ikke rigges meget til og ikke ryddes meget væk. Det fylder godt i min ene stue, men hvad – det er mig, der skal bo her, og det må gerne fremgå, at jeg kan lide at tegne og male.
Da jeg havde boet i Aalborg i godt et halvt år, traf jeg en sommerdag på en fortovscafe Birgit. Hun er få år ældre end mig, født og opvokset og uddannet i Nordjylland, men havde tilbragt stort set hele sit voksne liv på Sjælland, indtil hun få år før var flyttet tilbage til Aalborg efter sin mands død.
Vi faldt i så god snak, at vi endte hjemme hos mig, hvor Birgit jo kunne se, at der bliver malet akvarel! Det gør hun også – og hun tilbød mig at komme med i et lille malefællesskab, som mødtes på det kommunale aktivitetscenter på Gundorfslund, et boligkompleks, som engang var pensionistboliger, men som i dag rummer mere blandede beboere. Men stadig en del ældreboliger og nu med et lille aktivitetscenter.
Det ligger lige ved siden af den skole, jeg gik på fra 1. klasse til 2. real! Så nu er jeg vendt tilbage til barndommen. Jeg sidder på fjerde år og hyggemaler sammen med en håndfuld andre “damer” i den tunge ende af 70’erne. Akja. Vi var hinandens coronaboble i i to mærkelige år, hvor vi ikke skulle blande os for meget med for mange.
Det var og er et dejligt fællesskab, skabt af vores fælles glæde ved at male, men fastholdt af så meget andet.
