Det er som regel fotos fra mine ferie nær eller fjern, som er motiv for mine akvareller. Jeg har stor fornøjelse af at støve gamle arkiver igennem for at finde motiver, og derefter har jeg stor glæde af at forsøge at oversætte dem til akvareller.

I de seneste ganske mange måneder har jeg haft en fast rutine, når jeg vælger et motiv:

Langs havnen, Lissabon

Jeg printer det ud i A4-format. Formatet har jeg lagt mig nogenlunde fast på af dovenskab. Jeg maler efterhånden næsten udelukkende i A4-format, fordi det er ganske handy at arbejde med, og fordi jeg kan lægge de færdige resultater i plastlommer i nogle af de mange ringbind, som jeg har tømt for alle de papirer, som tidligere var vigtige, men som ikke er det mere! Og når jeg printer mine forlæg i samme format som mit akvarelpapir, slipper jeg for omregning af mål. Voila!

Når jeg har printet, tager jeg godt spidsede blyanter, lineal, passer og tegnetrekant og sætter mig til at overføre motivet til akvarelpapiret. Jeg laver en ramme, trækker perspektivets linjer og andre lige  eller nogenlunde lige linjer i motivet efter lineal. sætter mål af med passer – og tegner så med meget løs hånd og svage blyantstreger motivets hovedlinjer op.

Havnemotivet i tynd tuschstreg

Og så tager jeg en fin vandfast tuschpen og trækker motivet op. Helst udelukkende med fri hånd, men enkelte gange med lineal. Stregen skal ikke være for ren. Derfor må jeg godt ryste en lillebitte smule på hånden. Men selvfølgelig ikke for meget. Jeg lægger måske de allermest markante skygger ind. Og visker så alle de fine blyantstreger ud.

Så lægger jeg tegneredskaberne til side og tager akvarellerne, vandet og penslerne frem. Finder nogle hovedfarver og blander dem i ret store søer. Og lægger et tyndt slør af disse hovedfarver på de steder, hvor de skal danne bund.

Havnemotivet med brunlig kajkant og lyseblå himmel og flod

Der arbejdes med detaljer

Herefter kommer det store arbejde med at blande farver, male billedets elementer og detaljer, tage fejl, prøve at redde fejlene, male ovenpå for at skabe mørke, male mere ovenpå for at skabe mere mørke – og så videre.

Forhåbentlig ender det så med tilfredshed. Fordi det er akvarel, ender det meget ofte med at være lysere end forlægget. Men det gør ikke noget. Sådan må det være, når jeg ikke vælger akryl eller olie!

Oftest tegner jeg motivet herhjemme og maler det om onsdagen hos Gitte på Maleskolen i Øster Farimagsgade. Men det hænder da, at jeg også tegner fra bunden derhenne, ligesom jeg også ind imellem maler herhjemme. Især i de perioder, selvfølgelig, hvor der ikke er kursus. Om sommeren, for eksempel.

Når det hele er fuldbragt, kommer billedet med hjem. Og måske sætter jeg det i en skifteramme eller clipser det på et stykke skumplast og lader det stå fremme i den vandreudstilling, som mit hjem efterhånden udgør.

Lissabonbillede på reol i min entré

Jeg skifter nu og da ud, og de akvareller, som ikke hænger eller står fremme, samles i de føromtalte ringbind. Langt det meste af det, jeg har malet (og tegnet) har jeg selv. Enkelte ting er foræret væk. Men dels har jeg stadig lidt svært ved at slippe billederne, dels synes jeg ikke, at de er ‘noget særligt’, som jeg kan være bekendt at belemre andre med.

Men her for nylig kom jeg ud for, at hele to af mine gæster på min 70 års fødselsdag nævnte, at hvis der alligevel ikke var plads hjemme hos mig til nogle bestemte billeder, så ville de da gerne lægge vægge til dem. Jojo! Det kan sagtens være. Nu får vi se…