Da jeg for nylig var på besøg hos min gamle studenterveninde Birgitte i Vestjylland, talte vi om de forskellige interesser, vores arbejdsfri liv nu giver os tid til at dyrke.
Birgitte spurgte interesseret ind til, hvordan processen er, når jeg maler akvarel efter mine ferie-med-videre-fotos. Jeg forsøgte at forklare, hvordan det som regel foregår. Og sagde, at jeg nok en dag ville lægge en beskrivelse ind på denne hjemmeside.
Nu har jeg arbejdet med at lave en akvarel af den dejlige udsigt fra Birgittes stue ud over et engdrag nord for Holstebro. Så kunne det vel være passende, at jeg bruger det til at gennemgå, hvordan jeg har arbejdet?
Jeg begyndte med at sidde en gråvejrsformiddag, da vi havde valgt at blive hjemme, og lave en lille skitse af udsigten med tusch (ikke sådan rigtig tusch med pen, men en god vandfast pen, som jeg købte i Cortona i fjor). Det blev en fin lille tegning, syntes jeg, og Birgitte var enig.
Inden jeg rejste hjem, spurgte jeg, om hun måske kunne synes, at det var sjovt at have en akvarel med den udsigt, som i sin tid havde været afgørende, da huset blev købt. Jo, det ville hun!
For nu at være sikker på, at jeg også kunne huske, hvordan det så ud, tog jeg en billede af udsigten. I forgrunden er der en stump af Birgittes græsplæne og hækken ud mod den lille vej, som går forbi huset. Og på den anden side engen med nogle bakker, buske og træer i baggrunden.
Da jeg kom hjem, lagde jeg an til en akvarel ud fra tegningen. Jeg lavede hurtig blyantskitse, trak noget af den op med den vandfaste tusch og fandt så et par grundfarver, som jeg bruget til at få motivet på plads med.
Derefter begyndte jeg at se efter nuancerne, især i de mange grønne dele af motivet. Og jeg prøvede at få dem til at fungere på akvarellen.
Temmelig hurtigt fandt jeg ud af, at jeg aldrig ville blive så tilfreds med denne akvarel, at jeg vil slippe den ud af huset. Det blev for meget klatter af farver uden sammenhæng. Altså: om igen.
En lille detalje: Jeg havde hidtil brugt de akvarelfarver, som jeg oftest bruger. Nogle af dem har jeg købt, nogle har jeg fået som gave, de fleste er en del af den store gave, som jeg fik af Ulla M. De er vistnok alle sammen enten Schmincke eller Winsor & Newton, to af de helt dominerende fabrikater, henholdsvis fra Tyskland og fra England.
Nu tog jeg nogle andre af de farver, som var med i kasserne fra Ulla – nogle Sankt Petersborg-farver, som er russiske og ofte meget stærke i farverne. Der skal en hel del vand til at få dem til at fungere.
Men jeg gik altså i gang, denne gang med fotografiet som forlæg. Jeg tegnede igen en skitse, nu kun med blyant. Og jeg begyndte igen med at finde nogle grundfarver. Nogle grønne, en brunlig til hækken og en lys violet til brug for det skær af tidselblomster nede i engens lavning, som Birgitte især glæder sig over.
Jeg syntes, at det fungerede bedre denne gang, og jeg arbejdede videre med dette forsøg.
Jeg havsw en del andet om ørerne i de dage, så jeg malede ikke på dette billede hver dag.
Jeg er gået langsomt til værks. Jeg har gerne villet være nogenlunde sikker på, at jeg vidste, hvad jeg gjorde denne gang. Hastværk er – og så videre….
Jeg har brugt vådt-i-vådt-teknik en hel del, især til forgrund og himmel. Det vil sige, at jeg har fugtet de områder af billedet, som jeg gerne ville lægge farvetoner på, og så nærmest duppet farve på. Farven flyder på den måde ud, så der ikke kommer så skarpe ‘kanter’. Hvis der alligevel kom kanter, gik jeg det efter med en pensel med vand. Bevoksningen i baggrunden har jeg dog lavet på tørt papir for bedre at kunne styre de små adskilte dele af motiver.
Jeg synes, at det er endt tilfredsstillende. Birgitte fik det med posten for nogle uger siden, og nu er det til indramning, fortæller hun. Hun var også tilfreds…
