Riget fattes penge. Selv om Danmark vistnok stadig hører til verdens økonomisk mest veludstyrede nationer, skal der spares! Og det bliver der. Det kan man mene en hel masse om. Det gør jeg også. Men lige her vil jeg nøjes med at begræde, at Kulturministeriet har fundet det nødvendigt at beordre til de besparelser på museerne, som har ført til ophøret af den almindelige publikumsadgang til Den kongelige Afstøbningssamling på Københavns havnefront.
Afstøbningssamlingen, som hører under Statens Museum for Kunst, har til huse i en smukt, gammelt pakhus, navnet er Vestindisk Pakhus, mellem Amaliehaven og Mærsks hovedkvarter. Det rummer i tre-fire etager en rigdom af gipsafstøbninger, omkring 2500 i alt, af statuer, buster og relieffer fra oldtiden til og med renæssancen – mange af de helt centrale værker i den europæiske kunsthistorie.
Samlingen har haft en noget omtumlet tilværelse. I 1898 åbnede den i stueetagen på SMK’s store bygning i hjørnet af Østre Anlæg ved Sølvgade. Her stod den frem til 1966.
Så blev den pakket væk. Men efter 1985 blev samlingen restaureret og nu tilgængelig i Vestindisk Pakhus, hvis ejer var Kulturministeriet. I 2002 blev den lukket på grund af Anders Fogh-regeringens besparelser, men med en venneforening som drivkraft blev samlingen atter åbnet, i hvert fald delvis, for offentligheden.
Når jeg beskæftiger med med samlingens skæbne, skyldes det, at jeg gennem nogle år har været regelmæssig besøgende. Vi, som tegner hos Henrik Leach på Thorvaldsens Museum, har haft det som en fast tradition, at de, som kunne, mødtes på tværs af holdene efter sæsonafslutning og tegnede et par timer, før vi sammen gik ud og fik en kop kaffe eller et glas vin/øl og en hyggelig snak. Vi har hver gang sigtet imod Gipsen søndag eftermiddag, den ene af to dage om ugen, hvor vi og andre publikummer kunne gå derind og svælge i pragtmotiver fra alle dele af verdenskulturen.
Det sluttede med vores besøg i januar i år. Efter forårssæsonen kunne vi ikke gentage succes’en – nu var det Lars Løkke-regeringen, som havde sat lås for den lille kulturperle gennem krav til SMK om nedskæringer. Den fri adgang sluttede i foråret, og nu er dette sted alene for udvalgte. Jo, der har været et par åbningsdage siden da, og efter sigende vil det også være muligt at besøge stedet på den årlige kulturnat. Men hverken vi amatører, enkeltvis eller i smågrupper, eller fagfolk og studerende kan gå og nyde og/eller studere den enestående samling, ikke engang de to eftermiddage om ugen, som hidtil var os beskåret.
Jeg er ked af det. På vores tegnehold, torsdagsholdet, har vi blandt andre Anders, som er svensker og bor i Falsterbo. Han tager med glæde turen – nu med paskontrol! – til København for at mødes og tegne. Han har her i sommer organiseret, at vi kan tage til Lund og tegne i afstøbningssamlingen dér. Jeg har endnu ikke i skrivende stund haft mulighed for at deltage, men det er ikke, fordi jeg skal finde et pas frem for at være med. Det finder jeg ud af – jeg vil gerne tage imod Anders’ invitation til en afstøbningssamling, som er uden for Lars Løkkes og Kompagnis rækkevidde..
Jeg har fundet nogle eksempler på mine tegninger fra de gode tider i Gipsen frem.
Gipskopi af træskærerarbejde. Gennemarbejdet hjemme. Kul og kridt på karduspapir.
Her er et motiv, som jeg er faldet for ad flere omgang. Med forskellige medier.
Og et par antikke løver…
Ved besøgene på Gipsen tegnede jeg ofte mere skitseagtigt end på Thorvaldsen. Og gik somme tider tæt ind på dele af skulpturerne.
Et par hoveder – et fra afstøbningen af en sarkofag, hvor den døde faktisk ser ret død ud…
Afstøbningen af en lille, meget fin portrætbuste af den franske filosof m.v. Voltaire så jeg på falderebet og tegnede i al hast.
