Jeg bor i en lejlighed på Østerbro i København. Jeg har boet her i mange år og holder af at være her. Jeg får god (og, siger lægen, vigtig) motion af at være nødt til at tage trappen til femte sal. Heroppe er der lys og luft og i øvrigt generelt fred og ro.
Jeg føler mig også hjemme, når jeg kommer til min fødeby Aalborg – også selv om jeg flyttede derfra i 1971. Når jeg er der, bor jeg hos min søster i Skalborg, forstaden lige syd for det kvarter, hvor vi boede som børn, og hvor mine forældre begge boede, til de døde i 1990’erne. Jeg tænker meget på at flytte tilbage, inden det bliver en byrde for mig at tage trapperne herop.
Jeg kan godt lide at sætte mig til at tegne eller male herhjemme eller under besøgene i Skalborg. På det senere har jeg slappet af med de meget moderne malebøger for voksne – klik og se nogle af resultaterne her.
Men der er altid et motiv i nærheden, hvis jeg vil finde et selv. Noget af det første, jeg kastede mig ud i, da jeg var begyndt at tegne systematisk, var en orkidé på min søsters sofabord. Jeg har også tegnet en amaryllis, som stod hjemme hos mig selv. En buket tulipaner forsøgte jeg mig også med. Det blev ikke til mere end en skitse, hvor jeg alene arbejdede videre med bladene. Men jeg synes egentlig, at tegningen er ret fin.
I Skalborg bor den lækreste kat i verden. Han hedder Jack og er min nevøs, men bor p.t. hos min søster og svoger. Han er en blanding af norsk skovkat og almindelig huskat, ret stor, men meget elegant, slank og graciøs. Lyst kanelfarvet med antydning af striber. Når han er i sit nådige humør, lægger han sig i ens skød og lader sig kæle for, men når han ikke gider den slags, lægger han sig i ‘sin’ stol, som står lige over for ‘min’. Jack er efterhånden omkring 12 år og ikke helt så omkringfarende, som han var tidligere, så der er ofte tid til at studere ham, når han tager sig en lur i lænestolen. 
Tænk at kunne sno sig om sig selv med sådan ynde! Jeg har – selvfølgelig – prøvet at tegne ham. Og jeg har også lavet en akvarel, som min søster har fået. Ingen af mine forsøg yder Jack fuld retfærdighed – han er langt smukkere i virkeligheden.
Der er et helt banalt motiv, som mange, der tegner kender – træmanden, mannequin’en, som man kan anbringe i alle mulige stillinger og derved prøve at se, hvordan en menneskekrop egentlig bevæger sig. Sådan en har jeg også anskaffet – jeg har også en hånd. Så disse øvelsesredskaber kan jeg altid falde tilbage til. Jeg har dog ikke tegnet meget efter dem – men her er træmanden…
For nylig blev jeg ringet op af en gammel kollega, som havde set denne hjemmeside og forsigtigt spurgte, om jeg måske kunne overtales til at male et billede af en bestemt ejendom tæt ved min egen adresse her på Østerbro. Jeg var helt uforberedt på sådan en forespørgsel, men tog mig sammen og sagde, at jeg måske kunne forsøge – jeg ville i hvert fald gerne gå forbi og se på huset og overveje, om jeg kunne få noget ud af det. Det blev faktisk til en akvarel – den er ikke perfekt i perspektiverne, men jeg tror nok, at den gamle kollega synes, at den er fin. Og den viser i hvert fald, at selv en helt almindelig stille gade henne om hjørnet i en boligområde kan være et motiv.
I mit nærområde her i København har jeg tidligere fundet et par andre motiver til såvel tegning som akvarel. I Churchillparken nær Kastellet står en buste af Winston Churchill lige ved den engelske kirke. Ham har jeg prøvet at tegne på gråt karduspapir og med en grøn farveblyant – fordi busten er grøn-irret. Jeg ved ikke, hvor vellykket det er, men sådan blev det.
Lige ved siden af Churchill og kirken står Gefion-springvandet, som er majestætisk og meget populært for turister at fotografere. Det gjorde jeg så også – og satte mig hjem og tegnede efter mit foto.
Her sidder jeg i hedebølge i sommeren 2015 på en trappe i centrum af Cortona, Toscana, og forsøger at male byens rådhus.
Jeg havde alt for meget grej med – det lærte jeg af og har skåret meget ned, når jeg nu går ud i virkeligheden for at male. Efter turen til Toscana inviterede Italiensk Forum til en opfølgende akvareldag i Kongens Have. De lokkede med servering af små italienske lækkerier og vin – det havde nu ikke engang været nødvendigt for at få mig til at møde op.
Rosenborg Slot er bedårende, men ikke helt nemt at tegne/male – der er mange krummelurer at fange. Men Niels Vorting, min lærer fra Toscana, hjalp mig på vej. Jeg har sat akvarellen i en skifteramme, og den hænger på min væg, hvor jeg glæder mig, hver gang mit øje falder på den.
Den lille akvarel af Holmens hovedvagt er malet hjemme, efter at jeg sad på den hyggelige café på Nordre Toldbod med en øl og en skitseblok. Den slags er det, jeg gerne vil gøre mere ved. Og nærområdet er fuldt af motiver, hvis man ser ordentligt efter.
