I august 2012 tog jeg på en uges tegnekursus på Helnæs Højskole på det sydvestlige Fyn. En af mine tegnevenner fra Thorvaldsen, Annette, havde været der før, skulle afsted igen og anbefalede varmt stedet. Jeg meldte mig, og det gjorde Kirsten også – en anden af tegnevennerne.
Vi tegnede også ude i landskabet, her har Birthe set mig an på Bobakken.
Vi havde en pragtfuld uge på det hold, som først og fremmest blev undervist af kunstmaleren Gunnar K. Hansen. Vi var et blandet tegne- og akvarelhold. Jeg havde på det tidspunkt overhovedet ikke tænkt mig at udvide mit repertoire – jeg ville tegne. Men jeg ville så gerne lære at tegne ude i den virkelige verden, og det var en af de ting, jeg regnede med at få mere greb om.
Det fik jeg også. Ikke til perfektion, slet ikke. Men ud kom jeg.
Gunnar går under navnet Komaleren. Det har sine naturlige årsager. Bondedrengen fra Himmerland har en dybtliggende kærlighed til køer, og den kærlighed udtrykker han i sine egne billeder og i dem, hans elever producerer. Dels sørgede han for, at naboens store jerseystalds rigdom af motiver stod til fri afbenyttelse for os, dels foreslog han – mildt, men dog nærmest som et krav – at vi hver dag i vores gode, lange frokostpause benyttede os af, at netop på samme tidspunkt blev jerseybesætningen sendt en tur på græs lige op og ned ad højskolehaven. Ud og lav et kobillede, hver dag. Det adlød vi. Næsten. Jeg havde lidt pastelkridt med – heldigvis i farver, som egnede sig til jerseykøer.
I jerseystalden var opgaven at tegne både bygningens rette linjer og dyrenes organiske form.
En dag tog Gunnar os med til stranden og skar rørpenne til os. Så fik vi små plastikbægre med tusch – værsgo, tegn. Det var saligt. Ikke at resultatet for mit vedkommende var prangende – men det rørte alligevel ved et eller andet…
Kirsten malede akvarel, og hun sagde hele tiden: Prøv dog! Lån bare mine pensler og mine farver. Næh, nej, jeg ville ikke. Men en enkelt gang fik hun mig dog til at lægge lidt farve på et mørkningsbillede med udsigt over marken. Det er ikke godt – men…
Motiverne fra Helnæs er en blanding at studier i form fra værkstedet og studier i marken. En serie er tegninger af holdet – en slags croquis, som jeg aldrig har været særlig begejstret for, men som jeg pligtskyldigt deltager i, også på Thorvaldsen. Og jo, jeg lærer skam også noget af det.
Helnæs Højskole gik desværre konkurs en uges tid efter vores ophold. Her i sommer mødte jeg tilfældigt en kvinde, som har boet på den smukke halvø i årevis, og som heldigvis kunne fortælle, at stedet nu benyttes som en del af en naturskole-agtig aktivitet.
Gunnar har jeg siden mødt på Odder Højskole i 2013 – og i Bulgarien, hvor han underviser på tegne- og akvarelkurset i Jeravna. Ham har jeg meget at takke for.
