I pinsen 2015 var jeg på et akvarelkursus på Bornholm. Underviseren var den færøske maler Barður Jakupsson, og det var ikke mindst på grund af ham, at jeg meldte mig. Jeg har altid ment, at det er ganske forrygende, hvad det lille øsamfund kan præstere af kunst i høj kvalitet, heriblandt malerkunst. Jeg havde selv set annoncen for dette kursus, da en af mine akvarelvenner fra Gittes værksted i Øster Farimagsgade gjorde mig opmærksom på den. Det viste sig, at hun og en tredje fra værkstedet tidligere havde været på et kursus med Barður. De havde været meget begejstrede, og hun mente, at det lige ville være noget for mig at møde ham.
Det var det. Ugen blev en stor succes. Vi havde for det første ganske vidunderligt vejr langt det meste af tiden, og så havde vi det bare gedigent hyggeligt i et fredeligt Sandvig to uger inden den totale invasion, som følger med Folkemødet i Allinge i juni.
Det var – og er sådan set stadig – uvant for mig at sidde ude i virkeligheden og tegne eller male. Men det var jo det, det gik ud på, og ja, det gik da.
Barður var en rigtig dejlig underviser. Han satte sig som regel sammen med os og lavede sine egne skitser af de motiver, som fandtes i rigt mål. Somme tider hjalp han en eller anden kursist – engang ville én gerne have, at han gav et bud på, hvordan man maler et træ!
Joh, sagde Barður, det kunne han da godt forsøge, selv om det nu ikke var træer, han var mest vant til at male hjemme fra Færøerne. Han lavede to udgaver – én i grønne og gule farver, en med violet som dominerende.
Barður Jakupssons violette træer fra Bornholm hænger på min væg og er en stadig glæde.
Min produktion fra Sandvig
På sidste kursusaften lagde vi alle vores billeder op til fælles udstilling. Og Barður gik med til, at vi kunne købe hans skitser. Jeg købte omgående et som fødselsdagsgave til min søster, som er begejstret for Barður, ikke mindst efter at have mødt ham på en kunstrejse til Færøerne. Og så skaffede jeg mig en lille kvantumrabat ved også at købe et billede til mig selv. Nu hænger Barðurs violette træer på en fremtrædende plads hjemme hos mig.
På Bornholm i maj var farverne skarpe og klare. Græsset var meget grønt, gyvelen og lavet på stenene meget gul. Havet var grønt, violet og blåt, skyggerne dybe og himlet blå – i hvert fald det meste af den tid, hvor vi var der…
Barður var en kæmpe inspiration for mig. Jeg kan se på de akvareller, jeg har malet på Bornholm og siden, at jeg er blevet meget vildere i brugen af farve, og ja, nogle af mine billeder kan godt minde om de forrygende færøske malerier, som jeg beundrer så meget. Nu taler jeg ikke om kvalitet, overhovedet ikke. Bare om brugen af farver, især nok okker og selvfølgelig violet.
Jeg har i mange år haft et stærkt ønske om at komme til Færøerne. Mødet med Barður og hans dejlige kone, Hervør, forstærkede dette ønske. De forsikrede mig om, at jeg sagtens ville kunne få et godt udbytte af selv en kort, selvarrangeret tur – at jeg altså ikke var nødt til at finde en pakkerejse, som passede til min tid og mine ønsker. Så nu, i august 2016, skal jeg derop. Jeg har købt flybillet og reserveret hotel til en tur på en lille ugens tid, og jeg glæder mig vildt.
Og jeg skal have akvarellerne med. Eller i det mindste skitseblokken…
