Da jeg i 2018 var faldet nogenlunde til i min nye tilværelse i Aalborg og igen havde fundet tegne- og malegrejet frem, besluttede jeg at gå ad en lidt anden vej end den sædvanlige, når jeg valgte akvarelmotiver.

I stedet for at finde feriebilleder fra især det store udland frem, gav jeg mig til systematisk at se efter egnede motiver, når jeg færdedes rundt i min barndoms- og nu alderdoms Nordjylland. Projekt ‘Mal Nordjylland’ tog form.

Sommeren i fjor var for hed og sløvende til, at jeg fik malet noget særligt. Så jeg har især været aktiv i efterår, vinter og nu det spæde forår. Jeg er selv lidt spændt på, hvordan det bliver at tage fat på de mere farverige sommermotiver.

Mange af de billeder, jeg har malet fra Nordjylland, er karakteriserede ved afdæmpede farver. Det har blandt andet forbløffet Peter, som er underviser på det FOF-kursus, jeg fandt sidste forår, og som jeg er blevet hængende på. Han synes, at jeg vælger meget specielle motiver, men har affundet sig med det. For, som han siger: Som regel går det jo godt.

Her vil jeg samle de akvareller op, som jeg har lavet fra Nordjylland i det sidste års tid.

Hjelmerstald, Aalborg

Cimbrertyren, Vessterbro, Aalborg

Gåsepigen, Vesterbro, Aalborg
Limfjorden, Aalborg, sen vinter 2018
Vesterhavet, Løkken
Sommervilla ved Ravnevej, Furreby
Sømosen, Dronninglund Storskov
Lindholm Høje
Kvier på græs, Østerådalen, Aalborg
Østerågade, Aalborg, i regnvejr
Karens have i Hjallerup
Lindholm Å, udmunding i Linfjorden, februar 2019
Lindholm Fjordpark med kloakrør, februar 2019
Lindholm Fjordpark, is på Limfjorden, februar 2019
Mindeanker ved Maarup kirkegård, Lønstrup