En af de pragtfulde sensommer/efterårsdage, som september 2016 bød på, brugte jeg til at tage en tur op til Louisiana i Humlebæk. Jeg har købt årskort i år for derved at læge mildt pres på mig selv for faktisk at komme derop noget oftere. Der er udstillinger, jeg gerne vil se, og stedet er i sig selv en udflugt værd.
Det bliver ikke til noget helt så tit, som jeg havde planlagt. Men nu kom jeg altså afsted. Der var to udstillinger, som jeg brugte tiden på – Poul Gernes, som jeg blev virkelig i godt humør af, og Daniel Richter, som gjorde mig trist. Det blev lidt bedre, da jeg gik ind og så den halv time lange interview-video med ham, som kørte i båndsløjfe. Han er kolossalt sympatisk.
Men inden jeg gik rundt og så udstillingerne, gik jeg – som stod blandt de forreste i køen, da dørene åbnede kl. 11 – direkte til cafeen og slog mig ned med kaffe ved et vinduesbord. Her tegnede jeg noget af udsigten ud over den smukke park og Øresund. Da jeg kom hjem, lagde jeg en smule farve på…
Da jeg havde set udstillingerne, gik jeg tur i parken. Der var som sædvanlig masser af mennesker. Blandt dem nogle skoleklasser. Børnene var i fuld fart på vej op og ned ad parkens skrænter – som normalt for børn ikke ad trapperne, men ude i skovbunden.
Den ivrige trafik mellem træer og buske har helt tydeligt været med til at forme naturen. Kæmpetræernes øverste rodnet er næsten blottede og ligger og snor sig som gråbrune slangedyr på de nøgne skråninger, hvor ungernes fødder har slidt det meste vegetation væk.
Jeg tog et par billeder af det – og nu har jeg brugt et af dem som forlæg for en akvarel.
Jeg har malet den efter i længere tid mest har malet ‘kultur’. Bygninger, både og den slags, dog selvfølgelig med omliggende natur som en del af motivet.
Jeg synes, at vi skal beskytte naturen og overlade den til sig selv, hvor det er muligt. Og nu var naturen mit motiv, uden menneskeskabte elementer (fraregnet gangbroen, som er næsten skjult…). Og så alligevel?
Er skrænten ikke næsten mere menneskeskabt end natur? Men så igen: gør det noget? I dette tilfælde synes jeg tværtimod.
Man kan sagtens argumentere for, at mennesker ikke har nogen som helst ret til at underlægge sig andre dele af ‘skaberværket’ og forme det efter forgodtbefindende. Men hvis nogen har gjort sig overvejelser med hensyn til menneskets tilstedeværelse på kloden (det tror jeg så ikke, at nogen har…), må det vel også være meningen, at mennesket også kan og gerne må præge det samlede billede. I Louisianas Park er der også nogen, som sætter spærringer op, hvis menneskers slid bliver for voldsomt. Det er klogt…
