Da jeg var barn, boede jeg de første ti år på første sal i en to-familiers villa i det, som dengang var Aalborgs sydlige udkant. Få hundrede meter længere henne ad Hobrovej, hovedvej A 10 op gennem Jylland, var der gårde og marker inden første lille forstad, Skalborg, som nu er fuldstændig vokset sammen med Aalborg, og hvor min søster og svoger bor.
Hobrovej. Til venstre i forgrunden et flag ved Hobrovejens skole. Længere tilbage i billedet ligger mit barndomshjem, villaen med det sorte tag.
Villaen på Hobrovej 79 ligger, nu som dengang, næsten på hjørnet af Ny Kærvej. På det modsatte hjørne lå Hobrovejens skole, dengang byens største i børnetal, nu nedlagt som folkeskole og i stedet ramme om forskellige andre uddannelsesinstitutioner. Jeg kunne nå i skole ved at løbe hjemmefra, når jeg hørte klokken ringe ind.
På den anden side af skolen i retning mod syd, væk fra byen, lå og ligger Gundorfslund, et ret stort område med, hvad vi vistnok kaldte et alderdomshjem, men som bestod af adskilte boligblokke med små, selvstændige boliger. I dag er området dels udbygget med nyere blokke, dels renoveret som både tidssvarende ældreboliger og familieboliger.
Midt i området er bygget et aktivitetscenter. Og her er jeg nu blevet fast bruger!
– Tjah, nu er vi altså blevet kunder i et plejecenter, konstaterede min nye bekendt Birgit tørt, da vi forleden gik fra vores tirsdag eftermiddags hygge med pensler og blyanter.
– Tjah, svarede jeg, – Det bliver vi jo, når vi holder længe nok.
Jo, for det område, som jeg som barn kun kom i, hvis jeg under skolens tilbagevendende mærkesalg havde fået Gundorfslund som distrikt, er nu blevet et sted, hvor jeg kommer med mine akvarelblokke, pensler og andet udstyr. Her sidder jeg et par timer sammen med en håndfuld andre ‘damer’ og plejer min trang til kreativ udfoldelse.
Det er et gratis tilbud, modsat FOF, hvor jeg også bruger nogle timer hver uge med pensler og papir. Jeg er blevet introduceret af Birgit, som jeg har mødt tilfældigt over en kop kaffe på en fortovscafé sidst på sommeren. Hun er lidt ældre end jeg og er flyttet til Aalborg fra Sjælland for et par år siden. Ligesom jeg har hun skullet skaffe sig basis for et liv som ældre her i byen, og hun har været flittig: Hun har allerede fået mig til at købe koncertbilletter til hele Symfoniorkesterets sæson og lovede altså at spørge på akvarelholdet, om hun måtte invitere mig med? Det måtte hun, og nu er jeg på holdet.
Forleden ankom jeg, lidt glad for at have tilbagelagt turen til fods på 35 minutter. Blot for at finde ud af, at nok havde jeg medbragt pensler og farver, men ikke noget papir og ikke det forlæg, jeg havde planlagt at male.
Men straks hjalp en af de garvede med at finde nogle små ark akvarelpapir i et skab, og i stedet for at male mine fine feriebilleder gav jeg mig til at male spontant efter nogle billeder, som også lå til fri inspiration.
Det blev et lille forsøg på en strand i solnedgang med dramatiske farver – og en buket crysantemum i japansk stil.
Blomsterbilledet gav mig lyst til at forsøge mere i samme stil. Jeg købte på en af mine to ture til Kina for nogle år siden to hæfter med skønne akvareller. Dem har jeg ledt efter nu, men ikke fundet. Har jeg smidt dem ud i oprydningen omkring flytningen? Eller ligger de i kælderen sammen med fjernlageret af papir?
Jeg håber det sidste og skal se at tjekke det snarest. Hvis ikke, må jeg se at finde andre blomsterbilleder at lade mig inspirere af. Tror jeg.
Det kan godt være, at min barndoms hood bliver dér, hvor jeg forsøger mig med lidt mere skitseagtig akvarel, mens de strammere feriebilleder males hos FOF.
Alpedalen med hest og små hytter og ruiner.
Her fik jeg i øvrigt dagen efter malet det forlæg, jeg ville have haft med til Gundorfslund. Endnu et motiv fra turen til Piemonte i august/september. En alpedal med en græssende hest. Den har jeg fået en del ros for…
