På det akvarelkursus, jeg går på nu hos FOF i Aalborg, hedder vores lærer Peter.
Da jeg begyndte på holdet for godt to år siden, havde han det meget svært med min måde at gribe tingene an på. Han fattede ikke, hvorfor jeg tegnede mine motiver op med tuschpenne, før jeg gav mig til at male akvarel. ‘Hvorfor gør du det?’, spurgte han gang på gang.
Fordi jeg kan lide det og har det godt med det, og fordi det fungerer for mig, var mit faste svar.
Han kunne heller ikke rigtig forstå mine motivvalg. Han har aldrig, hævder han, haft en elev, der valgte så underlige motiver. Det har jeg smilet ad.
Efterhånden har han lært at acceptere både min teknik og mine motiver. Han holder sig til at se interesseret på, hvad der foregår, og til at give mig råd, når jeg beder om det. Og efterhånden også, når jeg ikke gør – så kan kan komme med forslag til, hvordan det, jeg sidder med, kan blive bedre, og som regel kan jeg sagtens se, at han har ret.
Mens alting har ligget stille, fordi dette forår 2020 har været lammet af en pandemi, er det begrænset, hvor meget jeg har malet. FOF har sendt godt 700 kroner retur til min bankkonto for lektioner, som blev aflyst. Men de har også sendt besked om, at vi kunne forhåndstilmelde os til efteråressæsonen, og det har jeg gjort. Så forhåbentlig begynder vi igen i september.
For nylig fik jeg rigtig meget lyst til at gøre noget med penne og pensler igen. Herhjemme. Så jeg har malet en smule. Første forsøg blev et billede fra Børglum Kloster, som jeg besøgte i påsken med søster og svoger. Vi havde været i Løkken og aflevere påskeæg til børnene fra Nørholm i Hannes og Peters sommerhus – uden at kunne give Cecilie og Lucca de knus, vi inderligt gerne ville have givet i tilgift. Og eftermiddagsteen, som vi havde medbragt, indtog vi ude, nemlig ved foden af møllen over for Børglum.
I Kristi Himmelfartsugen var jeg i Løkken igen. Denne gang med venner fra min lille hyggemalegruppe fra Gundorfslund. Vi kunne bo i Sygeplejerskernes Feriehjem, og det. gjorde vi i den uge, hvor vi igen for første gang kunne sidde på en fortovscafé og drikke vin, øl og vand.
Jeg havde taget tegnegrej og papir med foruden et udvalg af motiver fra forårets mange gåture i Aalborg. Og jeg valgte et med udsigt over ben fra Hvilehøj, en gravhøj på Signalbakken, Aalborgs højeste punkt.
Motivet er meget anderledes, end hvad jeg har prøvet før, men jeg havde tænkt, da jeg valgte motiver, at det måske kunne være spændende at blandetegning og akvarel mere udtrykkeligt, end jeg plejer. Så mens jeg sad i Løkken, fik jeg tegnet det udsnit at Aalborg, som breder sig ud, når man ser fra Hvilehøj mod vest.
Da jeg kom hjem, tog jeg fat på akvarellerne og malede den grønne forgrund og den lyseblå himmel.
Det er blevet meget, meget anderledes, end hvad jeg hidtil har malet. Men jeg er faktisk helt godt tilfreds med det.
Og når vi vender tilbage til Peter, tager jeg det med. For bare lige at høre, hvad han siger…
Men måske har jeg allerede inden da lavet mere i samme stil. En af Gundorfslundvennerne, som også var med i Løkken, har inviteret til hjemmeatelier i næste uge. Måske kommer der lidt mere gang i det, nu hvor der er gået hul på bylden.
Det håber jeg. Det er dejligt at være i gang.
