Advarsel: du skal ikke læse videre her, hvis du ikke kan klare amatøragtig lyrik!
Jeg har altid læst prosa. Tidligere i store mængder. Desværre ikke så meget mere, som jeg egentlig gerne ville. Man taler meget om, at når man bliver pensioneret, skal man svælge i alle de bøger, man ikke fik tid til at nyde, mens man havde travlt med at tjene til livets ophold. Sådan har jeg nok også tænkt, da jeg stadig købte bøger og satte dem på reolen til senere fornøjelse.
Nu er jeg dér, hvor jeg burde sidde med næsen i alle herlighederne i timevis, især i sløjt vejr. Men sådan er det ikke blevet, for med alderen har jeg fået svært ved at koncentrere mig om læsning. Jeg falder pinagtigt ofte i søvn med bogen i skødet – øv! Jeg gør dog forsøget med jævne mellemrum, og jo, jeg får da læst noget. Letfordøjelige, ikke alt for bloddryppende krimier kan godt holde mig vågen, dog ikke mere, end at jeg kan sove om natten bagefter. Og sørme, om jeg ikke fik læst hele ‘Krig og fred’ – en fabelagtig bog, i øvrigt, hvis der skulle være en enkelt læser af dette, som ikke ved det i forvejen.
Jeg tager med passende mellemrum nogle sider i ‘Ulysses’. Jeg købte den for nogle år siden efter forgæves at have prøvet at få den læst på den tid, et bibliotekslån tillader. Jeg så den til lavpris i en boghandel i København. Gik ind og forklarede boghandleren, at jeg gerne ville se mig lidt om. Da jeg havde gjort det, gik jeg hen med Joyce ved hånden og bad om at måtte købe den. Boghandleren så på mig og spurgte: ‘Har du tænkt dig at læse den?’. Jeg bekræftede, og hans kommentar var ‘Respekt!’
Jeg begyndte at læse den umiddelbart efter, og jeg mangler stadig omkring en tredjedel. Men jeg er kommet dertil, at det ikke gør noget, om jeg kan huske, hvad jeg læste sidst. Jeg prøver at lade mig rive med af formen og sproget – det er Mogens Boisens oversættelse, som nogle jo nu om dage sætter spørgsmålstegn ved. Det skal jeg ikke kloge mig på. Når jeg en dag er igennem og har læst Mollys sidste ‘JA’, vil jeg starte forfra. Og håbe på en dag at kunne overskue Joyces gigaprojekt og måske endda være i stand til at knytte forbindelserne til Odysseen og min ungdoms store interesse for græsk mytologi og oldævl som sådan.
Mange journalister skriver bøger, og endnu flere tænker formentlig på, at det ville de gerne gøre. Ikke jeg. Den drøm har jeg aldrig haft. Alligevel står mit navn på omslaget af et par stykker. Den første, jeg lagde navn til, bygger på en serie artikler, jeg skrev til Ekstra Bladets krimi-tillæg, og som en god kollega foreslog mig (og avisens forlag) at videreudnytte til en letlæst billigbog, som kunne efterlades i sommerhuse og ferielejligheder. Det gjorde jeg, og det var ganske sjovt. Om der er solgt nogen af dem, tvivler jeg på.
Så har jeg på opfordring redigeret en antologi om politik og journalistik for Journalisthøjskolens forlag. Det var også sjovt, og jeg synes faktisk selv, at jeg fik samlet nogle kvalificerede bidrag. Men forlagets salgsindsats var lidt halvhjertet, så den er heller ikke solgt i ret mange eksemplarer.
Endelig har jeg sammen med to venner, Jytte Hilden og Lene Frøslev, lavet et par små bøger om kvinder i politik og det øvrige samfundsliv, den første i anledning af dronning Margrethes 40 års regeringsjubilæum i 2012, den anden i anledning af 100 året for kvinders valgret i 2015. Ingen af dem blev udbudt til salg. De blev til med fondsstøtte og den slags og foræret væk. Med stor succes, i øvrigt.
Jeg har på det seneste hjulpet en god ven, Tonny fra tegneholdet på Thorvaldsen, med at redigere hans barndoms- og ungdomserindringer, som han selv ville udgive. Den første bog udkom i 2015, og p.t. læser jeg på manuskriptet til nummer to. Det er hyggeligt, og jeg trækker på min erfaring som avisredigerende og tilrettelæggelse. Jeg kunne godt lide at redigere, og jeg synes helt ubeskedent, at jeg er ret god til det. Hvis jeg skal have mere med bøger at gøre, bliver det på det plan. I hvert fald ikke som skrivende.
Lyrik har jeg aldrig været nogen storforbruger af. Jeg læser ikke digte. Jo, jeg gør selvfølgelig, nu og da, men jeg har svært ved at blive fanget af dybden i lyrik. Jeg skriver ikke digte til skrivebordsskuffen og har aldrig gjort det.
Og så dog…
Jeg har i de senere år været fascineret af den stramme japanske haikuform. Den taler lidt til mit redigeringsgén. Der er meget præcise krav til, hvordan et rigtigt haikudigt skal være. Det skal skrives i 17 stavelser, fordelt på tre linjer à fem, syv og fem stavelser. Der skal indgå et naturtema, og det skal foregå i nutid. Med andre ord er det, som jeg opfatter det, nødvendigt at kunne sanse tid og sted – en blanding af nuet og evigheden? – for at fange det hele i et haiku. Måske skal man sanse på samme måde, når man sidder i naturen og maler akvarel?
Et bestemt klassisk haikudigt fra 1600-tallet af Matsuo Basho bruges ofte som eksempel: En gammel dam; en frø hopper i —Lyden af vand. Den opmærksomme læser vil opdage, at det ikke holder formlen med 5-7-5. Det hænger, siger de kloge, nok sammen med oversættelsen fra japansk.
Æggeblommegul gyvel lyser på klipper. Forår i Sandvig.
Jeg har af og til forsøgt mig med formen. Engang i fjor – det var omkring den tid, hvor jeg var på Bornholm på akvarelkursus – satte jeg mig for at føre en slags haiku-dagbog – hver dag at skrive et haiku ud fra netop den dags karakter. Der gik nu ikke så lang tid, før jeg ‘glemte’ det. Men måske skulle jeg genoptage dagbogen? Det er helt sikkert sundt at træne sin hjerne med at sætte ord på stemningerne.
Her er nogle eksempler – og her er det så, at læsere, som ikke bryder sig om amatørlyrik, burde have rettet sig efter advarslen i indledningen!
Venter på sommer/ Fluerne summer i sol./ Den er vel på vej…
En ukendt længsel / Gys ved tanker om hede / Men med forventning.
Æggeblommegul / Gyvel lyser på klipper. / Forår i Sandvig.
Violet klippe / Hvide edderfugles skrig. / Sol over Gudhjem.
Fuldmættet sollys / Fyret lyser om dagen / Hammerknuden løst.
Gulgrønt egeløv / Skovenes kæmpe fødes / jomfrueligt skær.
Sortgrøn enebærbusk / Bryder med sølvgråt havblik / Modlyset blænder.
Birk og lærk, fyr, eg / Orgie i grønne farver / De flyder med vand.
Grålys på himlen / Teglrødt og gule mure / Vemod og hjemlyst.
