På mit tegnekursus på Thorvaldsen har jeg truffet Tonny, som er blevet en god ven.
Jeg har hjulpet ham med at redigere og læse korrektur på et par bøger, han har skrevet om sin opvækst i et typisk arbejderkvarter i 1950’erne og -60’erne, nemlig Københavns Sydhavn.
For et godt stykke tid siden fortalte han mig, at han nu var begyndt at skrive på noget fiktion, som han også havde planer om at udgive på det medudgiverforlag, som har lavet de to erindringsbøger. Og han spurgte, om jeg ville illustrere sådan en ny bog?
Spørgsmålet kom noget bag på mig. Den tanke havde jeg aldrig tænkt, at tegning eller maleri fra min hånd nogensinde skulle komme videre end til denne hjemmeside og min egen skiftende udstilling på væggene herhjemme. Men jeg sagde ikke klart fra, og senere kom Tonny så tilbage og sagde, at nu var han ved at nærme sig en udgivelse – om jeg ‘stadig’ ville illustrere?
Her forestiller Tonny sig sin ‘Landsby’.
Disse postkasser hænger et helt andet sted i virkeligheden.
Resultatet blev, at jeg med mange forbehold sagde, at jeg da kunne prøve, uden at jeg kunne love, at det ville kunne lykkes. Tonny satte mig derefter ind i, hvad han ville skrive – nogle små historier, noveller eller nok nærmest skrøner om et lille samfund på kanten af det store. Det skulle bebos af skæve eksistenser, og scenen, han ville anbringe sit persongalleri i, skulle være en slags skurby med små hytter, flikket sammen af brædder og plader og andre gode ting, hentet fra byggepladser og nedrivninger inde i København.
Lorterenden, som løber mellem Sydhavnstippen og Haveforeningen Musikbyen.
Stedet ville være fiktivt, men placeret meget tydeligt på et af de steder i Sydhavnen, hvor han var gået på forbudte eventyr som barn: ‘Guldkysten’, som ligger mellem Sydhavnstippen og Valbyparken ud mod Kalvebodløbet i forlængelse af Haveforeningen Musikbyen, og hvor der også i virkeligheden ligger nogle lidt uregulerede bebyggelser.
For at give mig et indtryk af, hvordan Tonny forestillede sig, at det så ud, viste han mig nogle billeder, han havde taget ude i det virkelige område – ikke fordi det skulle være præcis de hytter, men som inspiration.
Sammenflikkede hytter og gummibåd ved Kalvebodløbet.
Havehus, som det kan se ud ved Lorterenden.
Nå. Jeg gik i gang. Jeg skulle finde ud af, hvordan illustrationerne skulle være. Tonny havde givet mig frie hænder. Først overvejede jeg akvarel på tuschbaggrund – jeg tænkte, at det var nogle af mine akvareller i den teknik, som havde givet ham ideen om at spørge mig. Men så fortalte han, at han ikke havde råd til farveillustrationer, kun eventuelt på bogens forside, så jeg valgte ren tusch.
Et brændeskur fra nettet er nu en del af Landsbyen.
En veranda fra Christiania er model til denne idyl.
Jeg tegner og maler jo mest efter fotografier. Så det havde jeg også tænkt mig at gøre med dette projekt. Så det var med at finde nogle forlæg. Tonnys fotografier kunne ikke helt dække behovet. Han var ikke gået tæt på de steder, han havde fotograferet – det ville være at krænke beboernes privatliv, følte han. Men nogle enkelte billeder kunne jeg bruge. Og derefter gik jeg på jagt på nettet. Jeg søgte på alt, hvad jeg kunne komme i tanker om af skurbyer og haveforeninger.
Hollandsk fiskerhytte – nu et af Landsbyens pænere!
Amish-das fra USA, omplatet til Sydhavnen.
Jeg fandt også lidt blandt mine egne billeder – f. eks. et lille fiskerhus fra et frilandsmuseum i Holland, som jeg godt kunne bruge som forlæg til et af Landsbyens bedre huse.
På nettet fandt jeg et gammeldags das fra en amerikansk amish-landsby, som kunne bruges som model for det fritstående lokum, som har en vigtig rolle i skrønerne.
Det frønnede hus i vandkanten har en særlig historie i Tonnys skrøner.
I fiskerihavnen fandt jeg et hus af medtagne plader.
Jeg tog også en tur ud til Sydhavnen for at se området ved selvsyn. Og fik også god inspiration med hjem. Også fra den lille fiskerihavn i Sydhavnen, som ikke mindst gav eksempler på huse af frønnede plader…
Der er fine huse i Fjordbyen i Aalborg.
I virkeligheden er dette lille hus i Fjordbyen pænere end her.
Fjordbyen i Aalborg, som jeg kender ‘hjemmefra’, besøgte jeg under en lille ferie hos familien deroppe. Også her var der brugbare forlæg, selv om Fjordbyen er blevet et ret mondænt, hipt sted med adskillige nye beboere fra den kreative klasse blandet op med de gamle typer med de mere slidte huse.
Bag stenhuggeriet på Holmens Kirkegård står der træpaller.
Et kig ind i en baggård på Østerbro i København.
Brædder i container ved et restaureringsprojekt.
Jeg skulle også bruge nogle billeder af byggeaffald, og jeg gik målrettet efter restaurerings-projekter på mine gåture rundt i København, hvor jeg tog adskillige billeder af containere med brædder og andet roderi. En oplagsplads bag et stenhuggeri på en nærliggende kirkegård bød på fine dynger af træpaller – lige til at tegne!
Dette er en collage af mit eget foto og et fra nettet.
Endelig skulle jeg selvfølgelig finde motiver, som viser, at vi er ved vandet . Og her fandt jeg et helt autentisk billede fra området med Amagers skyline i baggrunden på den anden side af Kalvebodløbet. Den anden båd og bænken har jeg klippet sammen af to motiver – bænken har jeg selv fotograferer, båden er fra nettet.
Båd og ladcykel ved Kalvebodløbet med Amager i baggrunden.
Alle motiverne blev printet ud i cirka A5-format og derefter tegnet på A4-papir. Først med let blyantstreg. Jeg brugte tegnetrekant, lineal og passer til at få motiverne på plads, og så gik jeg ellers i gang med at tegne det op med mine efterhånden elskede vandfaste tusch’er, først 0,1, senere noget kraftigere, når der skulle lægges skygger og den slags. Undervejs blev alle blyantlinjerne, som havde hjulpet mig med perspektiverne, som jeg har svært ved, visket væk, og små detaljer og skygger blev lagt på med fri hånd.
Formatet valgte jeg, fordi det er overkommeligt – og ikke helt fjert fra det format, man kan forvente, at tegningerne vil have i en bog. Det er vigtigt at gøre dem så rene i stregen, at de kan reproduceres, uden at det bliver gnidret, eller at vigtige detaljer går tabt. Om det er lykkedes, ved jeg ikke. Jeg har undervejs vist nogle af tegningerne, både til Henrik, som underviser Tonny og mig på Thorvaldsen, og til Gitte på Maleskolen, hvor jeg maler akvarel. De mener begge, at det ikke bør give problemer at reproducere.
Tonny har hen ad vejen også set de fleste tegninger, og han siger, at han er begejstret!
Jeg har tegnet en god snes motiver nu, og jeg tror ikke, at jeg skal lave flere. Måske skal jeg til sidst finde et motiv, som kan tilføjes noget farve til forside. Men om det kommer dertil, vil afhænge af, om Tonny kommer i mål med bogen.
Det mener han, at han gør, og det håber jeg for ham. Denne gang blander jeg mig ikke i teksten – jeg er ikke fiktionsforfatter, jeg er journalist. Og hvem ved – måske illustrator.
Spøg til side. Det har været ret sjovt at lave tegningerne. Og formatet viser sig at passe mig rigtig godt. Det bliver ikke det sidste af den slags, jeg forsøger mig med. Men hvad det næste bliver – det er svært at vide.
