Jeg har netop været en tur på Statens Museum for Kunst, hvor jeg så udstillingen ‘Japanomania’, som beskriver den påvirkning fra japansk kunst, som i 1800-tallet ramte europæiske kunstnere, her specielt de nordiske. En meget, meget smuk udstilling.

Jeg har altid været meget betaget af japansk kunst – Katsushika Hokusais træsnit Den store bølge ud for Kanagawa, som hænger på udstillingen, og som jeg tog et billede af, er bare et eksempel på, hvor suveræne de var, de gamle japanere.

Hokousai – Den store bølge. SMK

Men når jeg beskæftiger mig med dem her i Bluhmes Verden, skyldes det, at jeg blev ret overrasket over at opdage, hvor meget mit eget arbejde med billeder tilsyneladende er påvirket af deres eksempler.

Udstillingen beskriver blandt andet, hvordan ‘indflydelsen fra Japan i slutningen af århundredet begyndte at vise sig hos de nordiske kunstnere gennem nye blikke på naturen. Flere lader sig inspirere af asymmetriske kompositioner, nye beskæringer og forskellige former for perspektiv’, som det står skrevet i SMK’s intro til udstillingen.

Og eksemplerne slog mig: Det er helt sådan, jeg selv vælger vinkler og beskærer motiverne! Ikke så suverænt, naturligvis ikke. Men se her et japansk-inspireret sommernat-billede af den norske maler Eilif Peterssen – og et foto, jeg tog i Godthåb tæt ved Aalborg i julen 2016:

Ridemands Mølle, Godthåb

Japanomania, SMK

Sådan kunne jeg helt sikkert finde masser af asymmetriske beskæringer og motiver, både blandt mine fotografier og blandt tegninger og akvareller.

Udstillingen fremhæver også brugen af forgrund som noget dengang nyt – her er et eksempel fra SMK, malet af L.A. Ring, og et fra min akvarelproduktion:

L. A. Ring – fra Japanomania, SMK

Lissabon, ved Tejo

 

 

 

Jeg synes, det er ret sjovt. Jeg har altid – så vidt jeg husker – været glad for disse asymmetriske kompositioner og har altid, så at sige, tænkt i forgrund, når jeg har taget billeder. Jeg har ment, at jeg har været påvirket af mit tætte samarbejde gennem mange år med professionelle fotografer og layoutere og kan stadig blive helt dårligt tilpas, hvis jeg ser et ‘forkert’ beskåret billede i en avis eller et andet sted. Men måske har de mennesker, som jeg har set over skulderen i mørkekamre og ved lysborde, også været skabsjapanere?

Hvorom alting er: hvis jeg virkelig inderst inde er japaner, så er det fint med mig!