Her er nogle snese af de gadeskilte, som hjælper byens borgere og gæster rundt i byens historie. Det er al ære værd, at byens ledelse har sørget for at mindes de svundne tider, synligt for alle. Men måske ville det også være en god idé at lade nogle af de fysiske rester af middelalderbyen stå tilbage?

Nogle af gadernes navne fortæller, hvad der lå på dette sted i fortidens Aalborg. Visse steder ligger det der den dag i dag – gaderne går, hvor gyderne gik.

Andre fortæller om personer og begivenheder, som hører til Aalborgs historie. Og noget sætter nutid på gamle ord. Jeg har ikke fotograferet alle det indre Aalborgs gadeskilte. Men jeg har middelbyens grænser mod nord, øst og vest med … Ved Stranden, Østergravensgade og Korsgade. Og gaderne, som danner hjørnet, hvor jeg bor – Søndergade og Løkkegade.